VBOA International Vauxhall Meeting | 2024

er træffet for folk med hang til de britiske køretøjer Vauxhall og Bedford, der siden 1903 har produceret biler, busser, lastbiler og varevogne og uanset alder på køretøjet.

Siden 2004 har vi afviklet vores træf, hvor vi startede traditionen i Danmark og siden har besøgt lande som Nederlandene, Sverige, Irland, England, Australien og Schweiz. Træffet blev senest afholdt i Danmark i 2017, hvor Skive-egnen dannede rammerne på et fantastisk træf.

Til årets træf har vi nu allerede mere end 50 køretøjer fra 9 europæiske lande, og vi kan allerede nu sige at træffet bliver et stort tilløbsstykke.

Træffet har den største tilslutning af Bedford, så det blve fantastisk at se disse samlet i Viborg.

Der er mulighed for overnatning sammen med de udenlandske gæster på Golf Hotel Viborg, hvor vi har reserveret værelser til en god pris.

Der vil blive afviklet ture fredag og søndag, mens vi om lørdagen deltager i Britisk Motor Show på Oberst J C Lunds Plads i hjertet af Viborg.

Britisk Motor Show har lige nu mere end 225 køretøjer fra mange europæiske lande, så der bliver rig mulighed for at se en masse spændende køretøjer.

Derfor glæder vi os til dig og dit køretøj, når vi byder velkommen til VBOA International Vauxhall Meeting 2024.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Alle køretøjer må deltage så længe det er Vauxhall og Bedford, men Panther Lima er også velkommen da den er bygget på Vauxhall dele. 

Alle årgange er velkomne til at deltage i VBOA International Vauxhall Meeting.

I øjeblikket har vi tilmeldinger fra Skotland, England, Belgien, Nederlandene, Tyskland, Schweiz, Norge Sverige og Danmark.

Det er vigtigt at understrege at man godt kan deltage i træffet kun om lørdagen på Oberst J C Lunds Plads uden forhåndstilmelding, men arrangørerne vil alligevel gerne have en fornemmelse af hvor mange der deltager og derfor vil en tilmelding være til stor hjælp for os.

Vi vil gerne parkere samlet med vores Vauxhall og Bedford, så giv derfor besked om I kommer på IVM2024@britisk.dk

Det vil dog være en kæmpe oplevelse, hvis I vil deltage fra torsdag og på den måde socialt komme ind på livet af deltagerne fra udlandet og opleve den unikke stemning.

Turene der køres fredag og søndag er tilrettelagt således at alle kan være med uanset hvor hurtigt man kører.

Velkommen til VBOA International Vauxhall Meeting,